Af Mads Richard
Jeg inddeler i fire forskellige grundformer for digital interaktion.
- Opslagsværk beskriver, at brugeren (aktivt) finder / opsøger digitalt indhold.
- Informationskanal beskriver, at digitalt indhold finder / rammer brugeren.
- Dialogmedie beskriver, at brugeren har digital interaktion (dialog) med en eller flere andre brugere.
- Værktøj beskriver, at brugere aktiverer / styrer / skaber (digital) funktionalitet.
Opdelingen og modellen er oprindeligt udviklet til at favne og forstå forretningsmæssigt udnyttelse af intranet og digitale arbejdspladser. Behind the firewall. Men jeg beskriver den her i forhold til den åbne, digitale verden, bundet sammen af internettet.
De fire digitale grundformer kan genkendes og genfindes mange steder i den analoge, fysiske verden. Det skyldes bl.a. at mange digitale tjenester er opstået som erstatning for og konkurrent til tidligere analoge tjenester og services. Digitale opslagsværker erstatter fysiske bøger og biblioteker. Digitale informationskanaler erstatter aviser og trykte reklamer. Digitale dialogmedier erstatter fysiske møder og samtaler. Digitale værktøjer erstatter fysiske maskiner.
De fire grundformer blander sig meget ofte, både i den digitale og den fysiske verden. Men det digitale univers giver næsten ufattelige muligheder for at kombinere, forstærke og overskride grænserne mellem de fire grundformer, og dermed skabe nye, potente digitale tjenester og muligheder.
Her vil jeg primært beskrive dem hver for sig. Så meget som det kan lade sig gøre…
Opslagsværk (gul)
Opslagsværk beskriver den mest basale digitale funktionalitet: Adgang til (statisk) information og viden. Et enormt bibliotek, hvor al digital information i hele verden er tilgængelig for alle. Uanset hvor man befinder sig. Døgnet rundt. Til evig tid.
Det tidlige internet var i høj grad et opslagsværk, hvor den enkelte bruger kunne klikke sig vej til indhold, bl.a. via nyskabelsen ’hyperlinks’. I starten skete det helt uden hjælp fra (blå) søgemaskiner, men alene støttet af digitale bibliotekarers menuer og systematisering af indhold.
Typisk er det to forskellige brugere, der leverer og bruger / læser / ser gult indhold. Men en bruger kan godt publicere og opdatere digitalt indhold til eget brug.
Centralt for et opslagsværk er at (slut)brugeren tilgår og (for)bruger indholdet, når det passer vedkommende. Uafhængigt af hvornår det er skabt / skrevet / opdateret.
Informationskanal (rød)
Informationskanal beskriver digital envejskommunikation. Push. Af viden, data, reklamer. Tekst, tale og video. Døgnet rundt. Uanset hvor modtageren befinder sig. Fra en afsender til en eller flere modtagere. To klart adskilte roller.
Som udgangspunkt har modtageren ingen indvirkning på indholdet, og – sat på spidsen – så forudsætter envejskommunikation faktisk ikke en modtager. En radioavis er den samme, uanset om der er nogen der lytter…
Der er masser af digitale informationskanaler – både digitale versioner af analoge kanaler (fx papiraviser) og nye, rent digitale kanaler. Mange af dem forsøger dog at inddrage og involvere modtageren mere aktivt. Set ift. min model, så handler det om at tilføje grønne (dialog-) og blå (værktøjs-) elementer til en rød informationskanal.
Der er også en del kanaler / medier, der er næsten umulige at opdele i enten (envejs) informationskanal eller (tovejs) dialogmedie. Det gælder fx for mail.
Dialogmedie (grøn)
Dialogmedie beskriver digital tovejskommunikation, og favner de samme formater som informationskanalerne: Tekst, tale og video (levende billeder). Den helt store forskel er, at aktørerne skiftevis er afsender og modtager. Begge har en aktiv rolle, og hvis én af dem ikke er aktive, så stopper dialogen.
En grøn dialog / interaktion kan dog godt være asymmetrisk: Den ene bruger kan bidrage meget og være den initierende, mens den anden bruger nøjes med at svare på spørgsmål eller bidrage med helt enkle data. Men uanset ’styrkeforholdet’, så kan begge parter stoppe interaktionen.
Digital dialog kan både være synkron (real time) og asynkron (forsinket). Det er ganske som analog dialog, hvor der er stor forskel på en synkron samtale – ansigt til ansigt – og en asynkron brevveksling.
Værktøj (blå)
Værktøj favner en meget bred pallette af digitale processer og automatiseringer. Lige fra den digitale lommeregner til avanceret tekst- og databehandling, fx ved hjælp af algoritmer og AI.
Der er jo også ganske store forskelle i den fysiske verden, fx mellem en hammer og et atomkraftværk. Eller mellem hammeren og vinkelsliberen i mit eget værksted for den sags skyld.
Som udgangspunkt forudsætter brugen af digitale værktøjer ikke andre end den enkelte (slut)bruger. Samtidigt er der dog næsten ubegrænsede muligheder for at mange kan arbejde med de samme værktøjer, samtidigt.
I forhold til de fire grundformer, så er et særlig blåt kendetegn, at digitale værktøjer både kan fungere ’i sig selv’ – fx som en lommeregner – og i kombination med de andre digitale grundformer. En søgemaskine er fx en blå måde at få adgang til (gult, rødt eller grønt) indhold på. Langt de fleste digitale tjenester og services indeholder forskellige former for (blå) processer og automatiseringer. Hvilket i høj grad også gælder nutidens fysiske tjenester og services.
———————————————————————–
Feedback og dialog
Hvis du har kommentarer, forslag eller spørgsmål til de fire digitale grundformer, så kontakt mig gerne. Brug venligst mail (mads@madsrichard.dk).